Din livsliste

Overskrift

● Der er noget som har sat din angst i gang ●
Den eller de begivenheder skal du finde.

● Det som skaber din angst ●
Skal du have håndteret og bearbejdet, så det ikke længere gør dig angst.

● Det er kernen i god angstbehandling ●
At stoppe det som gør dig angst.

Indhold

Din livsliste
Din personlige livsliste, indeholder en liste over de ting i dit liv som har haft en negativ indflydelse på dig.

Det kan være fra fortiden, nutiden eller noget du forventer der sker i fremtiden.

Angst betyder ikke du er hjernedød
Du har ikke angst fordi der er noget galt med dig, men fordi der er en eller flere ting i dit liv som har gjort dit utryg, den utryghed kan føre til angst.

Der er noget som har udløst din angst.

Den eller de ting, er “stadigvæk i live inden i dig”. Dit nervesystem reagerer forsat. Derfor kan angsten være der, selv om det er noget fra din fortid.
Din angst ved ikke om noget er overstået eller ej. Din angst reagerer blot. Din angst kan reagere på at der er noget som påvirker dig, så du bliver utryg.

Det kan blive kompliceret
Læg mærke til, at når man først får angst, så begynder angsten i sig selv også at give problemer.

Der kan altså på din liste være ting/begivenheder i dit liv, som skaber eller vedligeholder angsten – samt at angsten i sig selv skaber problemer.

For at få mindre angst og mere liv – også på længere sigt
For at få mindre angst, skal du kigge på og bearbejde de ting som udløser din angst. Uanset hvad der står på din liste, alt fra livsbegivenheder til de problemer angsten giver i sig selv, så er det nogle ting du skal håndtere og bearbejde.

Det er faktisk ikke svært at få angsten til at bliver mindre her og nu. Men det er kun en stakket frist inden den så vågner op igen. For at få en varig og god angstbehandling, så er det nødvendigt at du ser på det som har skabt angsten.

>